Tobaksforebyggelse

Komiteen for Sundhedsoplysning har i samarbejde med Vidensråd for Forebyggelse undersøgt, hvad der skal til for at nedbringe den store andel af rygere på erhvervsskoler. Resultaterne er samlet i rapporten”Rygning på erhvervsskoler. Det skal være federe at være ikkeryger”.Her er konklusionen, at de unge har svært ved at kvitte smøgerne, fordi rygningen opfylder en række af deres sociale og psykologiske behov. Det giver dem prestige, status og en plads i fællesskabet.

For at nedbringe rygning på skolerne peger eleverne selv på, at skolerne skal tilbyde dem andet end cigaretter at være sammen om. Især efterspørger eleverne alternativer til rygning så som spille- og aktivitetsrum med bordfodbold, brætspil, Playstation og gode rammer for hygge til fx at høre musik eller spise sammen. Derudover peger eleverne på, at dyrere tobak, mindre tilgængelighed og mere håndholdte rygepolitikker kan være en forebyggende indsats.

Rapporten består af to dele, hvor den videnskabelige litteratur på området vurderes og samles i den første del. I rapportens anden del er det afdækket, hvilke indsatser der har potentiale til at forebygge rygning på erhvervsskoler. Det er således elevernes egne holdninger til rygning og forebyggende indsatser, der er rapportens hovedfokus.

Sundhedsstyrelsen har ydet tilskud til projektet.

Rapportens kan downloades her.

Aktuelt

Komiteen holder julelukket d. 24. dec.–1. jan. 2024 (begge inkl.) God jul og godt nytår!

Sidste bestillingsdato for varer der skal sendes inden jul: 14. december kl. 12.00.

Digital indsats får udsatte borgere tættere på job

Ny evaluering af indsats viser positiv effekt på deltagernes tro på egne evner 

Snart far - en ny indsats til nye fædre

Nyt projekt skal få flere nye fædre til at vælge øremærket barsel

Nyt projekt vil øge livskvaliteten hos kræftramte via digitale løsninger

EU-projektet E-Health4Cancer skal samle gode eksempler på digitale sundhedsløsninger for mennesker med kræft og deres pårørende i Europa