Europæisk antibiotikadag - 18. november

Årets kampagne for 2014 satte fokus på børns sygdom og mere fornuftig brug af antibiotika.

"Skal mit barn ha' antibiotika?"

Sådan lød spørgsmålet på 2014's kampagneplakat og kampagnepjecer omkring mere fornuftig brug af antibiotika til børn. Svaret var, at alle børn bliver syge, får hoste, forkølelse og ondt i ørerne - men de skal sjældent have antibiotika.

Kampagnen oplyste om, at antibiotika kun sjældent er en effektiv og velegnet behandling af luftvejsinfektioner hos børn. Ved lettere bakterieinfektioner vil flere opleve bivirkninger end virkning af behandlingen. Desuden gav kampagnen gode råd til, hvad forældre kan gøre for at få børn til at tage medicinen, samt hvad forældre kan gøre for at lindre smerte og ubehag.

Kampagnen "Skal mit barn ha' antibiotika?" blev lanceret på Europæisk Antibiotikadag den 18. november 2014 på vegne af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Lægeforeningen, DSAM, Danske Regioner og Apotekerforeningen.

Komiteen for Sundhedsoplysning udviklede og koordinerede antibiotikakampagnen for 2014.

Læs mere om kampagnen på www.antibiotikaellerej.dk 

Bestil fortsat gratis foldere og plakater mod betaling af forsendelsesomkostninger via Komiteens webshop her.

Materialet kan fortsat downloades gratis her:
Kampagneplakat
Kampagnefolder

 

 

Kampagne

Antibiotika eller ej?

Skal mit barn ha´ antibiotika for mellemøre-betændelse? 

Se hjemmesiden

Mette Laub Petersen

Enhedschef
Cand. Scient. Pol. 
mlp(a)sundkom.dk
+45 29 80 57 00

Kontakt