ECARIS

Pårørende oplever ofte skuffelser, isolation og svigt som resultat på manglende støtte, læring og erfaring. Disse vanskeligheder indebærer en betydelig byrde for de personer, der er direkte ansvarlige for omsorgen, især for familiemedlemmer. En klar og tidlig rollefordeling i familien eller med en professionel omsorgsperson vil styrke trivsel for både pårørende og patienten.

Støtte til pårørende til patienter med kronisk nyresygdom og kronisk nyresvigt

Størstedelen af patienter med kronisk nyresygedom og nedsat nyrefunktion er afhængige af familiemedlemmers støtte og hjælp til daglige aktiviteter og håndtering af sygdom, hvor familiemedlemmer ofte er den nærmeste primære omsorgsperson.

På den måde bliver den pårørende til den nærmeste omsorgsperson, som tager sig af plejen for deres syge familiemedlem. Flere studier viser, at god støtte fra familie har en positiv effekt på graden af succesfuld tilpasning til dialysebehandling og overholdelse af anbefalet kostplan hos den nyresyge.

Imidlertid er opgaven som primær omsorgsperson også en kronisk stressfaktor for den pårørende, da de aktiviteter, der er forbundet med opgaven, ofte kan involvere krævende følelsesmæssige belastninger.

Forventede resultater

Psykosociale interventioner kan have signifikante effekter på primær omsorgspersoners belastningsgrad, livskvalitet og tilfredshed med rollen som omsorgsperson, selv under hårdere omstændigheder og tæt på livets afslutning for den syge.  

Disse effekter vil opnås gennem:

• Etablering af uddannelsesprogrammer om kost, medicin, let fysisk aktivitet for patienter i de forskellige faser af kronisk nyresygedom og kronisk nyresvigt.
• Information og viden om aktiviteter der kan øge opmærksomheden og vidensniveauet om sundhed, mentale og psykiske tilstande hos nyrepatienter.
• Understøttelse af tiltag til håndtering af omsorgspersoners bekymringer relateret til håndtering af pleje for patienten.