Det sagkyndige udvalg

Kommissorium for det sagkyndige udvalg

Udvalgets opgaver
Det sagkyndige udvalg kan indstille til styrelsen og sekretariatet, hvilke ideer og initiativer Komiteen anbefales at tage op på det forebyggende og sundhedsformidlende område. Udvalget kan over for styrelsen give udtryk for formidlingsfaglige og forbyggelsesfaglige prioriteringer. Men udvalget kan ikke udtrykke sundhedspolitiske meninger om anliggender, der vedrører eller kan være i konflikt med medlemsorganisationernes interesser.

Udvalget kan på eget initiativ tage temaer og problemer op til diskussion og indstilling disse til styrelsen. Sekretariatet kan desuden stille forslag om aktiviteter og drøftelse af aktuelle projekter og publikationer i det sagkyndige udvalg.
 

Kompetencer
Som repræsentanter for Komiteens medlemsorganisationer besidder udvalgets medlemmer en bred vifte af sundhedsfaglige, socialfaglige og administrative kompetencer, hvormed de kan bidrage til en faglig kvalitetssikring og evaluering af Komiteens egne projekter og publikationer samt udbredelsen af disse. I visse tilfælde kontakter sekretariatet de relevante medlemmer, og der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe.

Medlemmer af det sagkyndige udvalg rapporterer løbende til sekretariatet om rapporter, forebyggelsesinitiativer, ideer, arrangementer og ønsker fra deres respektive organisationer og fagområder.

Udvalget kan indkalde eksterne sagkyndige i forbindelse med dets arbejde.

Udvalget kan medvirke til at etablere samarbejdsprojekter med medlemsorganisationerne.

Udvalget kan styrke muligheden for vidensdeling og netværksdannelse på tværs af sundhedsfaglige områder.
 

Mødeaktivitet
Det sagkyndige udvalg afholder to ordinære møder om året, fortrinsvis i september-oktober og i marts-april. På de to ordinære møder tages større temaer og aktuelle problemer op til uddybning og diskussion. Der kan indbydes gæster udefra, ligesom styrelsens medlemmer kan inviteres.

Aktuelt

Dokumenteret effekt af LÆR AT TACKLE angst og depression

NY evalueringsrapport fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer statistisk signifikant positiv effekt!

Den populære FAR-app nu også til Android

Appen FAR er nu også frigivet til Android telefoner og kan købes på Google Play store fra i dag.

Komiteen lukket d. 23. juni

Komiteen holder lukket torsdag d. 23. juni 2016 pga. personaledag. 

Værestedsbrugere skaber struktur i eget liv

Særligt udsatte nås med LÆR AT TACKLE.