Projektmedarbejder til MentaliseringsProgrammet

10.09.21

Komiteen for Sundhedsoplysning søger projektmedarbejder til udvikling og formidling af MentaliseringsProgrammet

MentaliseringsProgrammet er et videns- og inspirationsprogram, som i perioden 2015-2021 har været under udvikling og implementering på en række områder, især på børn og ungeområdet. I de senere år er programmet i stigende grad blevet anvendt i andre sammenhænge, fx på sundhedsområdet og blandt nyuddannede akademikere. MentaliseringsProgrammet er under integration med Komiteens øvrige projekter og aktiviteter og indgår aktuelt i flere afprøvningsprojekter, blandt andet på skoleområdet.

Du skal være med til at videreudvikle strukturen for MentaliseringsProgrammets form og anvendelighed. Samtidig skal du have lyst til at undervise fagpersoner i anvendelse af programmet og have erfaring med undervisning og god viden og forståelse fra praksis med børn/unge og/eller voksne, også gerne indenfor specialområdet/psykiatri mv.
Du må derudover gerne have viden inden for områderne mentalisering og neuro-pædagogik/-psykologi, fx fra dit arbejde i det praktiske felt.

Vi søger en medarbejder, der:
Har en af følgende uddannelsesmæssige baggrunde:

  • lærer eller pædagog, gerne med en overbygning inden for sundhed, sundhedspædagogik
  • kandidat inden for: Det sundhedsfaglige område, psykologi, kommunikation, pædagogik, sociologi eller lignende
  • socialrådgiver, gerne med en overbygning.
  • er absolut fleksibel mht. arbejdstider og er indstillet på stor rejseaktivitet (indenlands)
  • har god professionel erfaring i samarbejde med mennesker og grupper med særlige behov og samarbejde med forskellige faggrupper, både på medarbejder- og lederniveau, f.eks. inden for sundheds- og socialområdet i kommunerne
  • er en engageret og erfaren underviser
  • har erfaring med mundtlig og skriftlig formidling til forskellige målgrupper
  • er serviceorienteret og handlekraftig og kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • gerne har erfaring med at arbejde med projekter
  • har erfaring med fondsansøgninger

Arbejdsopgaver:
Dine opgaver vil primært være knyttet til sekretariatet for MentaliseringsProgrammet og vil omfatte bl.a.:

  • Foredrag og kurser med udgangspunkt i praksisanvendelse af MentaliseringsProgrammet, målrettet forældre, lærere/pædagoger samt fagprofessionelle i kommuner og institutioner, offentlige såvel som private.
  • Praktiske og administrative opgaver i forhold til den daglige drift af projektet.
  • Medvirke til fortsat udbredelse og forankring af MentaliseringsProgrammet
  • Medvirke til fortsat udvikling af MentaliseringsProgrammet, herunder praktiske pædagogiske værktøjer.
  • Medvirke i udviklingen af manualer til forskellige undervisningsforløb.

Du vil få grundig oplæring og supervision i forhold til MentaliseringsProgrammet. Opgaverne vil være mange og forskellige og du vil relativt hurtigt få ansvar for dine egne opgaver, ligesom du selv er med til at skabe dine egne opgaver.

Din person
Du er fleksibel mht. arbejdstider og indstillet på rejseaktivitet (indenlands). Du er udadvendt, serviceorienteret og trives med at holde mange kontakter og aktiviteter i spil. Du er god til at arbejde i et team. Samtidig kan du arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt og er villig til at påtage dig et ansvar. Du er omhyggelig og detaljeorienteret, når det kræves.

Vi kan tilbyde
Et spændende job i et mindre sekretariat, som er i konstant udvikling. Du vil blive en del af en arbejdsplads på ca. 40 personer. Det er vigtigt, at du er rummelig og kan trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor det er en styrke, at vi er forskellige.

Stillingen er en fastansættelse. 

Tiltrædelse hurtigst muligt og gerne den 1. november 2021.

Spørgsmål vedrørende stillingen rettes til:
Enhedschef Mette Laub Petersen: tlf. 29805700, E-Mail: mlp@sundkom.dk eller
Specialkonsulent Charlotte Frese: tlf. 28997168, E-Mail: cf@sundkom.dk

Skriftlig ansøgning pr. e-mail senest mandag den 4. oktober kl. 12.00 til:  mail job@sundkom.dk – mærket Projekter - mentalisering.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag den 7. oktober 2021. En eventuel 2. samtale vil blive afholdt mandag den 11. oktober 2021.

Se yderligere oplysninger på: Mentaliseringsprogrammet.dk samt Sundhedsoplysning.dk

Aktuelt

Borgere længst væk fra arbejdsmarkedet hjælpes i job

Komiteen udvikler ny helhedsorienteret indsats til landets jobcentre

Projektmedarbejder til MentaliseringsProgrammet

Komiteen for Sundhedsoplysning søger projektmedarbejder til udvikling og formidling af MentaliseringsProgrammet

Projektmedarbejder til udviklingsprojekter – der gør en forskel

Komiteen for Sundhedsoplysning søger en ny projektmedarbejder til at indgå i vores enhed for Mestring og Empowerment (ME)

Skarp IT-studentermedhjælp 10-20 timer ugentligt søges

Er du Komiteens nye IT-medhjælper? Du kan blive en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder sammen, men samtidig stiller store krav til, at man kan arbejde selvstændigt.