Komiteen for Sundhedsoplysning søger studentermedhjælper

21.06.21

Vi søger en engageret studerende fra Folkesundhedsvidenskab, Statskundskab, Psykologi, Sociologi eller lignende til studenterstilling 15-20 timer om ugen.

Du er ca. halvvejs i dit studie, og er ikke bange for nye faglige udfordringer, men er også helt med på at lave praktiske opgaver såsom at dække et mødebord. Du er interesseret i en studenterstilling, der giver dig mulighed for at prøve kræfter med dine fag i praksis, og som byder på afvekslende arbejdsdage i et dynamisk miljø. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, trives i et uformelt arbejdsmiljø, har godt humør og interesserer dig for sundhedsfremme og forebyggelse.

Det er en forudsætning, at du har gode kompetencer indenfor kvantitative metoder. 

Opgaverne som studentermedhjælper hos os omfatter blandt andet:

  • Spørgeskemakonstruktion (i SurveyXact)
  • Databehandling og analysearbejde, primært kvantitativt, men også kvalitativt
  • Litteratursøgning
  • Mødereferater
  • Kopiering og print af undervisningsmateriale mv.
  • Opsætning af nyhedsbreve
  • Koordinationsopgaver
  • Praktiske opgaver

Det er desuden en fordel men ikke et krav, at du kan læse korrektur.

Om Komiteen for Sundhedsoplysning
Vi tilbyder dig at indgå i en spændende hverdag hos en travl, almennyttig forening, der arbejder tværfagligt og samarbejder med mange organisationer og offentlige organer. Komiteens kerneydelser er sundhedsindsatser, forlagsvirksomhed, projektudvikling og konsulentydelser. Komiteen arbejder inden for det brede sundhedsområde.

Du kan læse mere om os på www.sundhedsoplysning.dk eller https://empowerment.dk/

Om stillingen

Du vil blive ansat som studentermedhjælper med tilknytning til Enhed for Mestring og Empowerment. Vi arbejder med udvikling, implementering, kvalitetssikring og undervisning bl.a. indenfor områderne mestring, patientuddannelse og empowerment.

Stillingen er på 15-20 timer om ugen, der tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og dine eksamensperioder.

Komiteen aflønner efter overenskomst med staten. 

Ansøgningsfrist

Send ansøgning og CV pr. mail senest den 16. august kl. 12 til job@sundkom.dk.

Der afholdes samtaler fredag den 27. august og mandag den 30. august.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Ann Sofie Nilsson på
an@sundkom.dk eller 2029 3126.

Komiteen holder til på Østerbro i København.

Aktuelt

Nyt projekt vil løfte trivslen hos de ældste elever i folkeskolen

Projektet ”Sammen om trivsel” skal styrke unges mentale sundhed. Bag projektet står Komiteen for Sundhedsoplysning, støttet af Ole Kirk’s Fond.

Pårørendeindsats forebygger stress og depression

Ny evaluering af indsatsen 'LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende' viser øget livskvalitet hos deltagerne.

Komiteen for Sundhedsoplysning søger studentermedhjælper

Vi søger en engageret studerende fra Folkesundhedsvidenskab, Statskundskab, Psykologi, Sociologi eller lignende til studenterstilling 15-20 timer om ugen.

Komiteen holder Sommerferie

Vi holder sommerlukket i perioden mandag d. 19. juli til søndag d. 8. august.

2 stillinger som IT Koordinatorer/Projektledere

Vil du være med til at styre og udvikle nye og spændende IT-projekter indenfor (mental)sundhedsområdet? Komiteen for Sundhedsoplysning søger 2 nye IT-koordinatorer /projektledere til udviklingsprojekter

19,561 mio. skal hjælpe sårbare unge og voksne

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget Komiteen kr. 19.561.000 til udvikling, afprøvning, evaluering og forankring af 2 nye indsatser.