IT-Projektleder til udviklingsprojekter – der gør en forskel

28.09.21

Vil du være med til at styre og udvikle nye og spændende IT-projekter inden for (mental)sundhedsområdet? Komiteen for Sundhedsoplysning søger en ny IT-projektleder, der arbejder systematisk og brænder for en god sag. Projekterne er mange og spænder vidt inden for det brede sundhedsområde.

I de senere år har Komiteen udviklet flere nye projekter, hvor digitale løsninger er centrale. I Komiteen arbejder vi desuden løbende med at gøre vores fysiske undervisningsprogrammer tilgængelige for flere mennesker ved at udvikle digitale versioner af dem.

Du vil sammen med kolleger være udviklingsansvarlig for projekternes digitale del. Du skal derfor forstå at sætte dig ind i brugernes behov og ønsker og have fokus på at omsætte disse til løsninger, der er kreative, velfungerende og brugervenlige. Ud over det vil du komme til at bidrage til at identificere nye udviklingsområder, hvor der med fordel kan arbejdes med netop digitale løsninger.

Vi søger en person, der:

  • Har en lang, videregående uddannelse inden for fx IT, digitalt design, IT og sundhed eller lignende
  • Har viden om at opbygge brugervenlige it-løsninger
  • Har er faring med LMS-systemer (gerne Moodle) og CMS-systemer (gerne WordPress)
  • Har erfaring med digital læring/udvikling og produktion af responsive/mobile first e-læringsprodukter gerne i Adobe Captivate
  • Har interesse for digitalt- og UX-design og kan bidrage til at styrke det visuelle udtryk/identiteter i Komiteens IT-projekter og digitale indsatser
  • Formår at holde overblikket og retningen samtidig med selv at bidrage til at producere løsningerne
  • Har erfaring med projektledelse/projektkoordination af IT-projekter
  • Er serviceminded og har fokus på at levere resultater til tiden
  • Har lyst til og interesse i at samarbejde på tværs af faggrupper

Desuden er det en fordel (men ikke et krav), hvis du har erfaring med følgende:

  • Online indsatser/kurser
  • Erfaring med HTML og Javascript
  • Evalueringer, brugertests, fokusgrupper, spørgeskemakonstruktion mv.
  • Proceserfaring (designe og facilitere online læringsprocesser)
  • Da Komiteen arbejder indenfor det brede sundhedsområde, vil det være en fordel hvis du har erfaring med – eller interesse for området

Arbejdsopgaver:

  • Projektledelse og projektkoordination
  • Udvikle online undervisningsforløb og digitalt undervisningsmateriale
  • Designe gode brugeroplevelser
  • Bidrage til at identificere velegnede it-systemer og it-løsninger
  • Udvikling og test af platforme i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • Koordinering af afprøvninger og evalueringer i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • Udvikling og vedligehold af websites (WordPress)
  • Evt. projektudvikling på app og webapp

Din person:
Du har nogle års erfaring. Du er løsningsorienteret, positiv og effektiv. Du trives med at holde mange aktiviteter i spil samtidig. Du er god til at arbejde i et team, men samtidig kan du arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet og er villig til at påtage dig det ansvar, der ligger i stillingen. Du er omhyggelig og detaljeorienteret, når det kræves. Du kan levere resultater til tiden. Du er ambitiøs og sætter en ære i at dine bidrag er af høj kvalitet.

Vi kan tilbyde:
Et spændende job med varierede opgaver, som er i konstant udvikling, og hvor resultaterne gør en betydelig forskel for brugernes livskvalitet. Du vil blive en del af en arbejdsplads på ca. 45 personer, hvor der er plads til humor og hvor idéer hurtigt kan omsættes til virkelighed. Det er vigtigt, at du er rummelig og kan trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor det er en styrke, at vi er forskellige. Du har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver og kollegaer.

Praktiske oplysninger:
Stillingen er en fuldtidsstilling. Arbejdsstedet er beliggende i København Ø. Tiltrædelse hurtigst muligt. Senest d. 1. december 2021.

Spørgsmål vedrørende stillingen rettes til: Enhedschef Lea Hegaard på 22662671 - la@sundkom.dk  eller chefkonsulent Nicolaj Holm Ravn Faber på 22671012 – nhf@sundkom.dk   

Skriftlig ansøgning sendes pr. e-mail mærket “IT-projektleder“ senest mandag d. 8. november 2021 kl. 12:00 til job@sundkom.dk

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt tirsdag d. 16. november 2021. En evt. 2. samtale vil blive afholdt fredag d. 19. november 2021.

Aktuelt

IT-Projektleder til udviklingsprojekter – der gør en forskel

Vil du være med til at styre og udvikle nye og spændende IT-projekter inden for (mental)sundhedsområdet? Komiteen for Sundhedsoplysning søger en ny IT-projektleder, der arbejder systematisk og brænder for en god sag. Projekterne er mange og spænder vidt inden for det brede sundhedsområde.

Komiteen holder lukket

Torsdag d. 4. november holder Komiteen og vores telefoner lukket, da vi afholder Personaledag 

Borgere længst væk fra arbejdsmarkedet hjælpes i job

Komiteen udvikler ny helhedsorienteret indsats til landets jobcentre

Skarp IT-studentermedhjælp 10-20 timer ugentligt søges

Er du Komiteens nye IT-medhjælper? Du kan blive en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder sammen, men samtidig stiller store krav til, at man kan arbejde selvstændigt.