Gratis online-hjælp til unge med angst og depression i 2 ud af 3 kommuner

23.04.20

Da Danmark lukkede ned, åbnede Komiteen for Sundhedsoplysning, i samarbejde med kommunerne, op for, at unge med angst og depression frem til sommerferien kunne få hjælp via et særligt onlinekursus. 

Et stort antal unge slås med angst og depression. Men Corona-pandemien har afskåret mange unge fra at få hjælp på de kommunale gruppeforløb LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge, som allerede udbydes af næsten hver anden kommune.

Derfor har Komiteen for Sundhedsoplysning tilpasset et eksisterende onlinekursus til voksne over 18 år med angst og depression, så unge i alderen 15-25 år også kan tilbydes forløbet. Udvidelsen sker på baggrund af midler fra den A. P. Møllerske Støttefond og TrygFonden

De første onlinehold til unge opstartes  med omgående virkning. Herefter opstarter der løbende ungehold frem til sommerferien.

Hjælp derhjemme – på afstand
Onlinekurset er baseret på det evidensbaserede kursus LÆR AT TACKLE angst og depression. Onlinekurset blev oprindeligt udviklet til voksne, der af forskellige årsager ikke kan deltage på fysiske kurser. I stedet kan forløbet følges via pc fra hjemmets trygge rammer.

Vederlagsfrit for kommunerne
Kommuner, der allerede udbyder LÆR AT TACKLE-kurser, kan lige nu gratis tilmelde borgere til onlinekurserne. Det gælder for øjeblikket 67 kommuner. 

Interesserede kan se en kort introduktion på https://laerattackle.dk/angst-og-depression/angst_online/

Tilmelding sker via kommunerne. Find kontaktinfo på https://laerattackle.dk/kort/.

Yderligere oplysninger om indsatsen fås ved henvendelse til chefkonsulent Nicolaj Holm Faber, tlf. 2267 1012, nhf@sundkom.dk.

Aktuelt

Digital indsats får udsatte borgere tættere på job

Ny evaluering af indsats viser positiv effekt på deltagernes tro på egne evner 

Snart far - en ny indsats til nye fædre

Nyt projekt skal få flere nye fædre til at vælge øremærket barsel

Nyt projekt vil øge livskvaliteten hos kræftramte via digitale løsninger

EU-projektet E-Health4Cancer skal samle gode eksempler på digitale sundhedsløsninger for mennesker med kræft og deres pårørende i Europa

Unge med stress og angst får hjælp under uddannelse

97% har fået udbytte af at deltage i indsatsen "Godt igennem Uddannelse"