LÆR AT TACKLE-kursus har effekt på ordinær beskæftigelse
26.03.19Ny rapport viser, at kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom hjælper specifikke borgergrupper hurtigere tilbage i job.
LÆR AT TACKLE job og sygdomer en kort indsats på 15 timer, fordelt på 6 uger. En forskningsevaluering viser, at indsatsen har stor positiv effekt på ordinær beskæftigelse 81 uger efter forløbet. Derudover viser evalueringen at kurset også har følgende positive effekter:
- Reduktion af bekymring
- Reduktion i oplevelsen af symptomers alvorlighed
- Øget kontrol over sygdom
Evalueringen er gennemført med mennesker, der er sygemeldte. Deltagerens oplevelse af kontrol over sygdommen (self-efficacy) inden kurset er afgørende for effekterne. Mennesker med lav self-efficacy inden kurset får positiv effekt af kurset.
Omvendt får mennesker, der før kurset har høj self-efficacy, negativ effekt af kurset. Det anbefales derfor, at potentielle deltagere fremover screenes forud for indsatsen.Komiteen for Sundhedsoplysninghar udviklet et simpelt screeningsredskab til dette.
Evalueringen er gennemført afVIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.LÆR AT TACKLE job og sygdomer udviklet afKomiteen for Sundhedsoplysningmed støtte fraStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 27 kommuner har deltaget i evalueringen.
Hent evalueringen HER
For oplysninger om indsatsen og screeningsredskab kontaktes chefkonsulent Lea Hegaard, la@sundkom.dk 22662671