Jobopslag - IT-projektleder/arkitekt

31.01.19

IT-projektleder/IT-arkitekt til sundhedsprojekt

Kunne du tænke dig at bidrage til videreudvikling af en innovativ IT-arkitektur i et projekt under Komiteen for Sundhedsoplysning? Arkitekturen skal sikre kommunerne et sikkert, stabilt og fleksibelt it-system, som kan understøtte arbejdet med børn og unges sundhed og trivsel.

Du vil komme til at samarbejde tæt med kommunerne, sekretariatets øvrige medarbejdere samt de eksterne IT-udviklere, som du bliver overordnet ansvarlig for kommunikationen med.

Jobbet er tilknyttet kontorer i København og Odense. Der vil desuden være rejseaktivitet til Jylland, hvor projektets IT-udviklere sidder.

Du kommer til at indgå som vigtig sparringspartner i forhold til projektets og IT-systemets fremtid.

Du får det overordnede ansvar for at sikre IT-arkitekturen for nye udviklingsområder med særligt fokus på integration af nye funktioner. Du skal også fungere som problemknuser i videreudviklingen af det eksisterende system.

Du forstår at sætte dig ind i kommunernes behov og kan omsætte disse til løsninger, der er funktionelle og brugerorienterede og har høj sikkerhed.

Du skal blandt andet:

  • Indgå i sekretariatet i BørnUngeLiv
  • Sikre sammenhæng i IT-udviklingen
  • Tage ansvar for, at udviklingen har den rigtige tekniske sammensætning
  • Deltage i videreudvikling og konsolidering af IT-løsninger
  • Deltage i strategisk analyse af området og systemlandskabet i forhold til kommunernes ønsker og behov
  • Sikre, at ny teknologi og IT-løsninger integreres i det eksisterende systemlandska
  • Sikre, at teknologier og redskaber lever op til kravene i den nye persondataforordning
  • Analysere og prioritere brugernes behov i samarbejde med projektlederen og sekretariatet.

Hvem er du? 
Du er analytisk, udadvendt og kan skabe tillid og troværdighed hos samarbejdspartnerne. Du er fokuseret på at oversætte brugernes behov til skarpe IT-løsninger og har viden om persondataforordningens krav til design. Du brænder for at udvikle IT-løsninger, der kan understøtte løsningen af komplekse opgaver. Du forstår nødvendigheden af at drage brugerne ind i løsningerne.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en baggrund som datalog, ingeniør eller lignende
  • Har nogle års erfaring som it-arkitekt med Microsoft-baserede løsninger og teknologier som .NET, C#, Java, SQL, Web og Mobile.
  • Har erfaring med IT-arkitektur – herunder web- og mobilapplikationer, information og infrastruktur
  • Har erfaring med teknisk teamledelse og struktureret opgaveløsning og metodeanvendelse.
  • Har erfaring med at være i dialog med kunder om arkitektur og leverancer.

Komiteen som arbejdsplads
Du får 40 engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger, som vægter masser af humor og fællesskab højt.

Samtidig med at du får mulighed for at indgå som nøglespiller i stort udviklingsprojekt.

Komiteen for Sundhedsoplysning er en almennyttig forening med et uformelt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og kundernes behov. Vi lægger stor vægt på videndeling og kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Søg jobbet 
Kan du se dig selv som IT-projektleder/systemarkitekt så glæder vi os til at få din ansøgning og CV.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Mette Laub Petersen på tlf. 2980 5700. 

Ansøgningsfrit 18. februar 2019 via job@sundkom.dk.

Vi holder 1. og 2. samtaler henholdsvis 21. og 25. februar 2019.

Aktuelt

Pårørendeindsats i 50% af kommunerne

Halvdelen af landets kommuner har takket ja til særlig pårørendeindsats

LÆR AT TACKLE-kursus har effekt på ordinær beskæftigelse

Ny rapport viser, at kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom hjælper specifikke borgergrupper hurtigere tilbage i job. 

Sådan får mødre succes med at amme

Ph.d. forskning danner baggrund for fire anbefalinger

Ungeindsats fungerer godt

'LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge' testes i 40 kommuner.