Indsats på væresteder

05.11.14

Socialt udsatte skal styrkes i at håndtere langvarig sygdom. 

Socialt udsatte i Danmark dør cirka 20 år tidligere end gennemsnitsbefolkningen pga. af ubehandlede sygdomme. Et nyt partnerskabsprojekt skal gøre udsatte borgere bedre til at mestre langvarig sygdom.

Indsatsen gennemføres på baggrund af en bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på 2,6 mio. kr.

Projektet skal give udsatte konkrete redskaber til at håndtere sociale og sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med langvarig sygdom. Desuden vil en tackleven-ordning understøtte aktiv deltagelse og mødestabilitet.

Indsatsen er målrettet misbrugere og tidligere misbrugere og vil ske på værestederne, hvor målgruppen allerede har sin gang og føler tryghed.

Projektet er et samarbejde mellem væresteder, Landsforeningen af VæreSteder og Komiteen for Sundhedsoplysning. 

Aktuelt

Forlænget støtteperiode til pårørendeindsats

Nye kommuner kan fortsat få tildelt støtte

Komiteen og KFSbutik.dk holder sommerlukket

Komiteen og KFSbutik.dk holder lukket fra d. 18. juli til d. 7. august

Borgere længst væk fra arbejdsmarkedet hjælpes i job

Komiteen udvikler ny helhedsorienteret indsats til landets jobcentre