Lær at tackle-kurserne er blevet indskrevet i den nye sygedagpengelov

26.06.14

Komiteen har netop søsat kurset Lær at tackle job og sygdom, der henvender sig til sygedagpengemodtagere jvf. loven. Kurset giver deltagerne redskaber til at tackle sygdom og de udfordringer, der typisk opstår på vejen tilbage i job.

Den nye sygedagpengelov fastslår, at:

Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom i forhold til at fastholde et arbejde.

I bemærkningerne til loven omtales Lær at tackle-kurserne som et eksempel på et mestringstilbud. Loven træder i kraft d. 5. januar 2015.

Kurset er afprøvet med positive resultater i en række kommuner.

Frem til 1. juli 2015 er det gratis for kommunerne at komme i gang med at udbyde kurset til borgerne.

Lær at tackle job og sygdom er initieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder gratis rådgivning om opstart, undervisningsmateriale, informationsmateriale samt uddannelse af instruktører, kommunale koordinatorer og medarbejdere i jobcentrene til varetagelse af kurserne.

Læs mere om indsatsen her

Spørgsmål vedrørende kurserne rettes til:
 
Chefkonsulent Lea Hegaard, la@sundkom.dk / tlf. 2266 2671
Chefkonsulent Nicolaj Holm Faber, nhf@sundkom.dk / tlf. 2267 1012 

Aktuelt

Gratis online-hjælp til unge med angst og depression i 2 ud af 3 kommuner

Da Danmark er lukket ned, har Komiteen for Sundhedsoplysning, i samarbejde med kommunerne, åbnet op for, at unge med angst og depression frem til sommerferien kan få hjælp via et særligt onlinekursus. 

Stillingsopslag Kompetencecenter for Amning

Komiteen for Sundhedsoplysning søger en ny medarbejder til Kompetencecenter for Amning pr. 1. oktober 2020.

Årsberetning 2019

Se komiteens årsberetning fra 2019

Sommerferielukket

Komiteen holder Sommerferielukket fra mandag d. 13. juli til og med søndag d. 2. august

Sidste frist for bestillinger i vores webbutik KFSbutik.dk inden sommerferien onsdag d. 8. juli inden kl. 12.00

God sommer

Unge med angst og depression får det markant bedre efter kommunal indsats

Ny evaluering af 'LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge'