Mobilsnak og kræft i hjernen
01.11.11
Stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse kunne ikke afdække
sammenhæng mellem forbrug af mobiltelefon og øget risiko for kræft
i hjernen.
En stor gruppe langtidsbrugere af mobiltelefoner blev fulgt i 30
år, og der var ingen forskel på hyppigheden af kræft i hjernen hos
denne gruppe og resten af befolkningen. Undersøgelsen efterlader
dog fortsat nogle ubesvarede spørgsmål.
Resultater
En stor gruppe langtidsbrugere af mobiltelefoner blev fulgt i 30
år af forskere fra Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen viste ingen
forskel på hyppigheden af kræft i hjernen hos brugere af
mobiltelefoner og resten af befolkningen.
Svagheder
Det er imidlertid en svaghed ved undersøgelsen, at der ikke er
tal på,hvor megetfolk har holdt mobiltelefonen ved øret eller brugt
den på anden måde. Teknologien har også ændret sig, så
mobiltelefoner i mindre grad udsætter os for elektromagnetiske
felter i dag end for 10-15 år siden.
Desuden er det ikke længere muligt at sammenholde
sygdomsforekomst blandt brugere af mobiltelefoner med personer, der
ikke bruger mobiltelefoner. Stort set alle bruger mobiltelefoner i
dag.
Forsigtighed
Hvis man vil være forsigtig ved brug af mobiltelefoner, kan man
anvende headset, som er trådløse eller forbundet med ledning til
telefonen, skrive sms'er i stedet for at tale i mobiltelefon og kun
gennemføre den nødvendige kommunikation og undgå lange samtaler.
Forældre kan være med til at sætte grænser for børns brug af
mobiltelefoner, herunder sørge for, at børn ikke bruger
mobiltelefon, før de er i stand til på en fornuftig måde at
begrænse brug af mobiltelefonen til samtaler.
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk)