Forlagsvirksomhed
Komiteen for Sundhedsoplysning har stor erfaring med sundhedsfaglig forlagsvirksomhed

Vores forlagsafdeling tilbyder:
- journalistisk og redaktionel bistand
- layout
- produktion
- lancering
- distribution
Vores priser er i bund, da vi blot skal være udgiftsdækket.
Samarbejdspartnere
Komiteen udgiver publikationer i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Sund By Netværket m.fl.
Forlagsydelser
Manuskript
Komiteen kan tilbyde hjælp til idéudvikling og udarbejdelse af manuskripter. Det kan enten ske ved manuskriptstøtte til forfattere eller ved, at Komiteen udarbejder manuskriptet i tæt samarbejde med relevante sundhedsfaglige eksperter.
Redaktion
Komiteen har indgående erfaring med redaktionel bearbejdning af sundhedsfaglige tekster. Dette arbejde sker i respekt for originalmanus og det faktuelle indhold samt i tæt samarbejde med forfatteren/opdragsgiveren. Kvaliteten sikres gennem synliggørelse af alle processer, samarbejde, kvalitetstjek og gentagne korrekturgange.
Layout og produktion
I staben er man fortrolig med alle processer inden for udgiver- og projektvirksomhed: grafisk tilrettelægning, prepress og produktion samt leverandørkontrakt og kalkulation. På publikationsområdet har vi et indgående kendskab til det grafiske marked og samarbejder med de bedste leverandører i Danmark.
Lancering og distribution
I Komiteen er vi vant til at operere i forhold til pressevirksomhed, markedsføring, distribution og salg. Vi kan endvidere tilbyde distribution af alle sundhedsfaglige materialer.
Eksempler
En lang række af Komiteens publikationer produceres i samarbejde med sundhedsorganisationer og -netværk. Eksempler kan ses nedenfor:
Sundhedsstyrelsen, Sunde børn
Sundhedsstyrelsens velkendte klassiker til forældre med børn i
alderen 0-3 år. Revideres hvert år.
Sunde børn indeholder det centrale om barnets sundhed og
udvikling, herunder de sidste nye anbefalinger fra
Sundhedsstyrelsen. Årets udgave indeholder nye afsnit om bl.a.
ammestillinger og barnets søvn. Der er endvidere en omfattende
opslagsdel om barnets sygdomme, helbredsundersøgelser og det danske
vaccinationsprogram.
Fra bogens indhold:
Familiedannelse, parforhold og bedsteforældre
Sådan plejer og passer I spædbarnet
Amning, modermælkserstatning og barnets mad
Barnets udvikling, motorisk, sprogligt og socialt
Opdragelse eller inddragelse
Barnets sygdomme og vaccinationer.
Fødevarestyrelsen, Glad mad i børnemaver
Fødevarestyrelsens inspirationsmateriale til
daginstitutioner.
Glad mad i børnemaver er en håndbog på 84 sider i A4-format med
spiralryg og praktiske plastlommer til opbevaring af egne notater
og opskrifter.
Fra bogens indhold:
Opskrifter − lige til at bruge i vuggestuen eller børnehaven
Madplaner − fire stykker, én for hver årstid
Tjeklister, idébank og tips om hygiejne og brug af rester
Forslag til, hvordan du kan inddrage børnene i madlavningen.
Opskrifterne er tilpasset grupper på 20 børn og er alle
gennemprøvede og ernæringsberegnede.
Madens historier er 6 små børnebøger om madens historier fra jord
til bord:
- Fuldkorn
- Frugt, grønt og kartofler
- Mælk og ost
- Kød
- Æg og kyllinger
- Fisk
Bøgerne er lagt ind i håndbogen Glad mad i børnemaver.
DSAM, Spørg til alkoholvaner
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) − klinisk vejledning for
almen praksis
Udgivet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen
Vejledningen giver den praktiserende læge konkrete redskaber til
at hjælpe patienter med alkoholproblemer. Information om opsporing,
udredning og behandling af alkoholproblemer.